Indlæg om sundhed & træning. <3

Heeej,

I det her indlæg vil vi skrive om sundhed, altså hvad vi gør for at holde en sund kost og træning – hvad vi træner og hvorfor.

Der er ingen tvivl om at sundhed og træning fylder vores liv en del! Faktisk er vi almost lige begyndt på det her med kost, træning og hvad der ellers er super godt for ens krop. Her for nogle uger siden fik vi begge købt et fitness medlemskab, i fitness world. Ja, der var ikke mange der troede på at vi kunne holde det, men vi var fast besluttet på at bevise det omvendte. Vi startede ud med 2 gange om ugen og det gik faktisk rigtig fint. Vi trænede styrketræning og kondition. Ja, altså nu går vi stadig til fitness og vi elsker det! Det er en fantastisk følelse at sige: “Jeg smutter lige i fitness!”, det er så dejligt! <3

Efter vi havde trænet i ca. 2 uger, kom vores interesse stille og roligt også op, for vores kost. Det er ikke fordi vi før spiste meget usundt, vi har nemlig begge nogle forældre der tænker meget på sundhed, men vi spiste bestemt heller ikke kun sundt. Vi læser begge sundheds-blogs, og det hjalp os ligesom med at finde lysten til at gøre noget ekstra godt for vores kroppe. Det er jo trods alt den krop vi skal leve med hele livet, og nogle mere markerede muskler ville heller ikke skade… 😉

Altså, for Emma, var det mere muskler hun ville opbygge og for Julie var det mere fedtet, hun vil/ville forbrænde. Dermed skulle kosten være i orden! Vi spiser fx ikke kage, slik osv, jo engang imellem (det skal der også være plads til), men sjældent. Sundt mad er ikke bare broccoli og kedeligt mad, vi har fundet ud af at det kan være utroligt lækkert mad og meget delikat mad. Min mor (Julies) laver fx nogle knækbrød, som smager så lækkert! Det er efter min mening meget bedre end en marsbar fx. Eller linsesuppe med et groft brød, det smager så dejligt – specielt her i det kolde vejr. Byt alt usundt – kager, slik whatever det kan være, ud med en proteinbar eller delikate nødder, mums! <3 Du vil føle dig så meget bedre tilpas, end når du gør efter at have spist en chokoladebar. Yes, we know that feeling efter at have spist sådan en, og nej, den er ikke sjov.

Så er der jo det med at få taget sig sammen til at træne… Vi kender godt det med, at jeg gør det bare i morgen, tro os… den fase har vi været igennem. Ja, det kræver en del styrke at få taget sig sammen til at træne. Men, prøv at tænk på, er det ikke 100 gange federe at gå ned og træne, få gjort noget fantastisk for din krop og få et energi-boost, end at sidde foran tv’et og bare være doven. Desuden bliver du også meget gladere efter du har trænet, og hvem vil ikke være glad og have overskud? Det vil vi hellere! <3 Ingen tvinger dig til at gøre det, men der er heller ingen der tvinger dig til at lade vær! Det er jo ligesom din krop og hvis du vil gøre noget godt, ved fx at droppe kagen. Og i stedet fylde den tid du ville have brugt på at spise kagen og se fjernsyn, med at træne og drikke en god mango-smothie (nam-nam)! <3 Innocent mango-smoothie smager simpelthen himmelsk! Eller lav jeres egen smothie. Tag nogle frosne bær fra fryseren (fx mango), tag yoghurt over de frosne bær, blend det sammen i en blende, ned i et glas og voila… En dejlig, sund smothie kan du nu drikke med dejlig god samvittighed.

Det er så få ting man skal ændre… Selvom det kan være svært at opretholde, både træning og sundhed, så er et råd, at lige inden du har tænkt dig at spise den kage, eller lige inden du har tænkt dig at droppe træning eller måske en eftermiddag du ingen planer har, er at søg på google, læs om sundhed, træning og det med at få lysten til at gøre de her ting. Læs, læs, læs! Du får en helt ny indstilling når du har læst det her, og bare tænk: “Jeg vil gerne have en sund krop!” Tænk positivt om din træning og kosten, det er jo ikke en straf på nogen måde. Det er jo nogle gode ‘godter’ til din krop, som den helt sikkert fortjener! <3 Plus, at det gør skam heller ikke noget, at man får nogle markerede abs eller taber sig et par løse kilo eller bliver i meget bedre humør!

Vi håber i kunne bruge det her til noget. Smid gerne en kommentar, det ville være super fedt! <3

xxx

BlogbyJuEm

 

 

 

Heeej søde mennesker

Velkommen til vores blog! <3

Vi er to piger – Emma og Julie, der vil blogge om Sundhed, vores kreativitet og fashiooon (We know giiirls, hvem kan leve uden?!). Ej, haha. 🙂 Vi gør en del ud af mode og elsker at bruge tid på det. Vi syr begge to en del og det vil vi selvfølgelig også lægge ud på bloggen.

Enjoyyy.

xxx

BlogbyJuEm